Skrevet af Lene Hoeffner, en af tovholderne for arrangementet

En intim og sublim musikoplevelse
Kyndig ledelse af Aase og Lene, der også præsenterede de lokale kunstnere der underholdt i starten af aftenen
Huset gav den helt rigtige ramme til sådan en aften
Lydprøven var perfekt
God stemning og samarbejde i bandet

Så kom legenden og den pladeaktuelle Rasmus Nøhr til Åbyskov. Og sikke en fest det blev! Forsamlingshuset var fyldt til randen med et særdeles veloplagt publikum, som med deres begejstring fik Rasmus Nøhr og hans band til, at folde den bedste udgave af sig selv ud. 

Indledt med små anekdoter, spillede bandet denne aften de bedste kendinge fra Rasmus Nøhr’s repertoire , krydret med et par af de nye numre som bliver at finde på pladen, som er tæt på udgivelse. 

Publikum blev opfordret til at synge med og det gjorde de. Mange kunne ikke finde ro på stolene og måtte på benene og svinge både dansesko og hofter. 
Ud over Rasmus Nøhr på guitar, bestod bandet af Rune Olesen på tromme og Peter Kjøbsted på bas. En intimkoncert som i længe vil stå lysende klart for både band eller publikum. Vi som publikum, gik hjem fra forsamlingshuset med glæde i sind og krop. En bedre start på en turné kunne Rasmus Nøhr og bandet ikke have fået. Ramus Nøhr, bad arrangørerne hilsen alle mange gange og sige tak for en fuldstændig fantastisk aften.