Der var fuldt hus til årets dilettantforestilling, hvor publikum blev forkælet med både mad, teater og musik. Spisebilletterne blev revet væk, og flere måtte desværre gå forgæves. De heldige, der fik en plads, nød en dejlig middag før forestillingen og en lækker dessert i pausen mellem første og anden akt.

Forestillingen blev en kæmpe succes! Salen var fyldt til bristepunktet – lige præcis med plads til Duoen Beck & Olsen, der sørgede for stemning både før og efter stykket.

Jonas Mix Larsen styrede lyden med sikker hånd, så alle kunne følge med i handlingen, og han sørgede endda for et vittigt indslag i den ultrakorte pause mellem anden og tredje akt.
Helle Ulm sørgede for, at skuespillerne kom sikkert gennem forestillingen, men der var ikke meget, hun behøvede at gribe ind i – det hele kørte bare. Publikum morede sig så meget, at man ofte måtte vente på stilhed, før forestillingen kunne fortsætte.

På scenen spillede skuespillerne forrygende:

Efter stykket var der liv og glade dage, da musikken spillede op til dans. Bandet holdt festen i gang til langt ud på aftenen, og stemningen var i top.

Som en begejstret tilskuer sagde: „Det her, det er dilettant, når det er bedst!‟

Fotos: Knud Mortensen