
Motion er godt!
Socialt samvær er godt!
Vandring i naturen er godt!
Motion sammen med andre er godt!
At motionere i en nogenlunde fast ramme er godt!
At deltage i – og støtte – et lokalt forankret fællesskab er godt!
Alt dette byder en ny aktivitet i lokalområdet på.
Vi starter gå-ture for alle, som har lyst til at nyde godt af denne sunde og sociale aktivitet.
Idéen er, at vi sammen tager en go’ gå-tur af kortere eller længere varighed (3-6 km) hver uge på rullende dage og tidspunkter, så alle – både pensionister, arbejdsramte, foreningsengagerede, læseklub- og aftenskoledeltagere – kan deltage når det kan passe. Der vil blive tilbudt både formiddags-, eftermiddags- eller aftenture på rullende hverdage og ture i weekenderne. Alle af en varighed på 1½ til 3 timer med start enten formiddag eller eftermiddag.
Det er tanken, at vi skal bruge både vores eget dejlige nærområde – men også de allerbedste og mest spændende steder på Fyn. På turene vil vi – ud over den gode motion – nyde godt af hinandens selskab.
Udgangspunktet bliver Åbyskov Forsamlingshus og når vi skal længere væk, fordeler vi os i det nødvendige antal biler.
Skulle vejret – mod forventning – være af grimmeste slags så selv gode klæ’r ikke kan klare situationen, går vi ind i forsamlingshuset og hygger os med hinanden og den evt.
medbragte fourage – madpakke, kaffe eller øl.
Vi kender jo alle nogle spændende steder, vi kunne have lyst til at vise andre. Det skal vi nyde godt af. Det er et vigtigt element i at få ”systemet” – turene – til at fungere og blive afvekslende. Vi bliver således alle medansvarlige for at udvikle idéen. – Og gennemførelsen af turene ”hænger” ikke kun på en enkelt person.
Turene planlægges ca. 2-3 uger frem i tiden af den/dem, som byder ind med forslag, så vi ved, hvor turene går hen og kender indhold om omfang. Derpå annonceres de på Åbyskov Forsamlingshus’ hjemmeside og på de sociale medier i øvrigt.
At deltage kræver ikke medlemskab noget sted og det er gratis – men de, der lægger bil til vil få betaling for transporten af de medkørende. Vi holder ”administrationen” af turene på et absolut minimum og derfor er tilmelding heller ikke nødvendig – man møder bare op fra gang til gang.
Kom og vær med til at starte denne forholdsvis uforpligtende, men – på alle måder – sunde aktivitet i lokalområdet op!! – Tag endelig naboer, familie, venner og bekendte med.
Der er plads til alle.
Kontaktinfo:
John Lademann, Skibsbakken 11, Åbyskov, 25 30 23 13, john.lademann@gmail.com
Den foreløbige turkalender kan se således ud: