Denne side er under opbygning – ikke alt er på plads, og nogle links virker ikke.
Men jeg tænkte at jeg lige så godt kunne lade jer få glæde af det jeg har nået indtil nu.
Tak for jeres tålmodighed.
Preben Gammelmark, webmaster, 5 april ’23
Huset har meget at byde på
Huset blev bygget i 1897 og igennem årene blevet vedligeholdt, forbedret og udbygget med blod, sved og tårer af ildsjæle i lokalbefolkningen. Som et fælles gode har huset igennem tiderne været et lyspunkt, et fristed for mange – og dannet rammer for mange vigtige – og måske ikke så vigtige debatter.
Huset er en perle – med en usædvanlig charme, som igen og igen er blevet nænsom restaureret og forbedret med frivillig arbejdskraft.
Dette er ikke en forretning.
Huset er et lokalt gode, som vi gennem forskellig aktiviteter og udlejninger holder levende og attraktivt.
Kom indenfor
Huset byder dig velkommen med en rummelig entre hvor man finder god plads til overtøjet og tre unisex toiletter. Et handicap-venligt toilet byder også på et puslebord. To svingdøre fører videre ind til en lys sal med højt til loftet, og for enden af salen ser man scenen.
Til højre for scenen får man helt sikkert øje på en meget hyggelig bar i forlængelse af kaffestuen. I den anden ende af kaffestuen finder man et veludrustet køkken.
Huset er godkendt til 90 gæster, og der er rigeligt med borde, stole og service til rådighed.
Salen
Salen er 8 x 13 m, har plads til 90 gæster, og et band i hjørnet ved scenen. Parketgulvet er fortræffeligt til dans, og der er flere muligheder for at sætte borde op i langbordsopstilling, enkelt-bordsarrangement, sildebensmønster – med buffet opstillet i midten eller ved køkkenet, og plads til gavebord.
Lyset kan dæmpes i midten og i siderne, så der kan skabes den rigtige stemning.
Baren
Baren blev bygget af lokale frivillige tilbage i 1974, smagfuldt indrettet og kunstnerisk udsmykket af en lokal kunstner. Denne bar er som en magnet – der er altid en hyggelig stemning der.
Baren rummer opbevaring for rigeligt med glas, der er en vask, og 3 køleskabe til forskellig drikkevarer. Bag baren er der en bagudgang der er meget bekvem til at bringe varer ind og ud.
Udover barstole er der også 4 cafeborde der kan bruges fleksibelt til yderligere ståpladser og hygge.
Kaffestuen
Kaffestuen er løftet godt 10 cm over gulvet i salen, så derfra har man også godt overblik. Adskillelsen er blot en lav væg, så der er fin kontakt.
Der er en hyggelig stemning i kaffestuen – så når der danses og fejres godt til i salen, er der mulighed for at hygge sig i mindre grupper om de 8 runde borde, der er 120 cm i diameter.
Service og glas
Der er rigeligt service og glas til 90 gæster. Det er med i standard-udstyret til en almindelig udlejning. De findes i køkkenet, i kaffestuen og i baren.
Lys og el
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Scenen
Scenen kan benyttes til optræden – vi bruger den meget til vores meget populære dilettantforestillinger, men kan også bruges til andre forevisninger – efter aftale.
Lyd og billede
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Køkkenet
Et funktionelt køkken med plads til at lave mad, anrette og vaske af.
Fornyligt anskaffede vi en dejlig storkøkkenovn med damp, derudover er der et stort gaskomfur til stor gryder, samt en gasovn. En effektiv kaffemaskine der hurtigt laver 5 l kaffe, med 2 beholdere.
Depotrum
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Balkon
Adgang til balkonen er forbeholdt vicevært og bestyrelse. Brandmyndighederne tillader ikke at husets gæster opholder sig der.
Flere spørgsmål?
Efter denne orientering er du måske nysgerrig på hvordan du booker huset til dit eget arrangement:
Eller hvilke arrangementer du kunne deltage i:
Hvis du har yderligere spørgsmål om huset eller arrangementerne, er du velkommen til at kontakte viceværten pr mail: vicevaert@aabyskov-forsamlingshus.dk
eller ring/sms til 3048 2738